Sundhedsstyrelsen skriver: ”Personalet i dagtilbud har ikke
sundhedsfaglig baggrund og er derfor ikke uddannet til at observere og behandle
syge børn. Akut syge børn må derfor ikke møde i pasningsordning, og
ved akut opstået sygdom skal forældrene snarest muligt hente barnet”. Derfor har vi lavet følgende folder der indeholder retningslinjer for
syge børn i Smedegårdens Børnehus. Vi følger som udgangspunkt retningslinjerne i
lovgrundlaget fra Sundhedsstyrelsen, herunder de smittebegrænsende forholdsregler.
Som et supplement har vi udarbejdet nogle særlige retningslinjer gældende for
børn i Smedegårdens Børnehus, og det er dem, du kan læse om i denne folder, samt generel
information om de typiske sygdomme hos børn.
Barnet skal blive hjemme når det har:
- Diarré og opkast
- Feber
- Hånd-, fod- og mundsyge
- Skoldkopper
- Øjenbetændelse med pus
og/eller lysskyhed og/eller er alment påvirket
- Kighoste, hvis der er
kraftige hosteanfald og/eller opkastning og/eller er alment påvirket
Barnet kan komme i institution når:
- Barnet har været uden
opkast i 24 timer.
- Afføringen er normal
efter at have haft diarré.
- Der ved hånd-, fod- og
mundsyge ikke længere fremkommer nye blærer eller alle har skorpe på.
- ALLE skoldkopper har
skorpe på.
- Barnet har været i
behandling i 24 timer for øjenbetændelse og der er effekt af behandlingen.
- Ikke har kraftige
hosteanfald og/eller opkast i forbindelse med kighoste.
Hvad gør vi i Smedegårdens Børnehus:Det er en fælles opgave at sikre barnets dagligdag og udvikling, så derfor
må vi have tillid til hinanden og meddele hinanden, hvordan barnet trives både
hjemme og i Smedegårdens Børnehus. Vi vil bede jer fortælle os, hvis der sker ændringer i
hjemmet, som kan påvirke barnets almentilstand.
Har du spørgsmål, må du meget gerne henvende dig til stuens personale eller
ledelsen.
Hvis dit barn bliver syg, sløj eller utilpas i løbet af dagen, så kan du
opleve, at vi ringer og beder dig hente dit barn. Derfor er det
hensigtsmæssigt, at der på barnets stamkort i Famly er noteret
kontaktoplysninger på alle forældre og evt. bedsteforældre, så der altid er én
vi kan ringe til, som kan komme inden for kort tid.
Vi gør selvfølgelig vores bedste, når vi er med til at vurdere, hvad der er
bedst for barnet. Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde
skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke
opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne.
Hvis dit barn er sygt, så skal det registreres i Famly, så personalet kan
planlægge dagen og tilpasse dagens aktiviteter efter antallet af børn. Hvis
årsagen er smitsom sygdom eller du har mistanke herom, bedes du skrive det i
kommentarfeltet.
Personalet gør følgende:
- Vasker og spritter
hænder ofte.
- Spritter af efter
bleskift.
- Vasker sengetøj ofte.
- Bruger handsker ved
hjælp til toiletbesøg/bleskift, samt ved at tørre næser med papirservietter.
- Arbejder pædagogisk
med børnene ved at have fokus på håndhygiejne i forbindelse med måltider,
toiletbesøg og lignende.
Du kan som forældre gøre følgende:- Holde dit barn hjemme
til det er rask.
- Være opmærksom på god
håndhygiejne hos dig selv og dit barn. (Sikre at både barnet vasker hænder
inden det går ind på stuen, og selv spritte hænder før du går ind i
institutionen).
- Sørge for at barnet
får sund kost.
- Sørge for at barnet
dyrker regelmæssig motion.
- Sørge for at barnet
får nok søvn.
- Sørge for at barnet er
påklædt efter vejret og har tøj til al slags vejr.
Vi skal gøre opmærksom på, at personalet ikke må give børn periodisk
medicin. Ved kronisk sygdom kan der gøres en undtagelse efter udførlig
instruktion fra lægen.